
Vild med vilje ved Tuborg Havneområde
Beskrivelse
Kom og opdag større og mindre naturtiltag i Tuborg Havneområde og bliv inspireret til at skabe mere vild natur, hvor du bor eller arbejder.
I området omkring Tuborg Havn har Gentofte Kommune, Grøn Guide Gentofte og lokale virksomheder og aktører arbejdet sammen om at give naturen plads – midt i byen. Resultatet er små grønne Vild Med Vilje-lommer, der bidrager med nye levesteder for planter og dyr og tilbyder inspirerende naturoplevelser for områdets brugere og besøgende.
Vi mødes torsdag d. 19. juni kl. 16 ved infoskiltet på Dessaus Boulevard, tæt ved Hellerup Skoles indgang. Her vil deltagerne fortælle om projektet og Grøn Guide Karen vil fortælle gode historier om planter og smådyr, som indsatserne hjælper på vej i området.