
Skab fremtiden i Byens Hus
Beskrivelse
Creative Collab inviterer til en interaktiv workshop, hvor både voksne og børn kan udforske, skabe og dele deres visioner for fremtiden.
Vær med i en anderledes workshop for børn og voksne, hvor vi leger med idéer, materialer og drømme for fremtiden. Både børn og voksne inviteres til, gennem materialer og fantasi, at forestille sig en fremtid med plads til nærvær, poesi og forandringer. Så kom og deltag – ingen forkundskaber er nødvendige, kun nysgerrighed og lyst til at (deltage i samtalen og) skabe fremtiden sammen.
Vi håber at stimulere kreativiteten og engagere festivalens deltagere i en samtale om, hvordan vi kan skabe de bedste rammer for udvikling og samarbejde i fremtiden. Sammen skal vi finde ud af, hvordan vi bedst navigerer, så vi kan trives i en verden i konstant forandring.
Alle er velkommen - fra 5 til 99 år.