
Rundvisning i og omkring Sankt Andreas Kirke
Beskrivelse
Kom og se Sankt Andreas kirke og mausolæet, hvor Carl Berling og Polly Berling ligger begravet, og hør hele fortællingen om, hvordan Polly Berling, som nylig konvertit til den katolske tro, brændte for at gøre noget for sin kirke og derfor besluttede at bygge en kirke, Sankt Andreas kirke, og en skole, Sankt Andreas Kollegiet, ved siden af.
Den historiske situation var at den tyske kansler Bismarck i 1872 havde forvist jesuitterne fra Tyskland, pga deres antimilitaristiske synspunkter. De blev derfor inviteret til at komme til Danmark til at undervise på Kollegiet, som med dem fik en fremragende kvalitetsundervisning. Kirken var ”tante Polly´s” hjertensbarn og hun indrettede den derfor med stor glæde og med smukt inventar.
Historikeren Sebastian Olden Jørgensen fortæller historien med vid og krydret anekdoter, eftersom han har skrevet en bog om kirken og kollegiet.
Foto: Asger Ladefoged